samlet-skole

Undervisningen på GAP er baseret på praktisk arbejde og værkstedsundervisning.
Her kan du prøve forskellige fagområder og blive klogere på hvad du vil arbejde med i fremtiden.
Udover arbejde og undervisning gør vi meget ud af vejledning og afklaring, med virksomhedspraktikker, skolebesøg og forløb på andre uddannelsessteder.

På værkstederne tager vi udgangspunkt i dine stærke sider, og styrker dig hvor du har svage sider.
Du møder faglærere der lytter og hjælper, men som også stiller krav. Generelt er der ca. 10 elever og 1 faglærer pr. værksted, – det giver god mulighed for både individuel undervisning og fagligt fællesskab.

Har du brug for at forbedre dine færdigheder i dansk eller matematik, kan du melde dig til et af vores tilbud i almenundervisning. Der kan afsluttes med prøve, der giver adgang til erhvervsuddannelse.

Vores mål er, at skolen er et rart sted at være, – man lærer noget der kan bringe en videre, og man får gode oplevelser sammen andre.
Der er en god og tryg omgangsform, og der er ingen grund til at skjule hvis man ikke læser så godt, eller har problemer med at regne den ud – du kan være sikker på at du langt fra er den eneste!