I 2015 har vi udskrevet 211 unge. 41 har været indskrevet under 1 måned og medtages ikke i statistikken.

Af de resterende 170 unge er:

  • 120 udskrevet til uddannelse: Gymnasial, EUD, Sosu, EGU samt andre uddannelser, f.eks. VUC og Kombineret Ungdoms Uddannelse.
  • De resterende fordeler sig med 13 unge udskrevet til beskæftigelse
  • 19 unge er udskrevet til andet, f.eks. militær og barsel
  • 18 til ledighed/frafald.

Vi glæder os over, at det igen er lykkedes at få rigtig mange af vores unge videre i uddannelse.

I 2015 blev der indført adgangsbegrænsning til EUD. En del af vores unge har ikke bestået 9. kl. med et resultat, som sikrer dem adgang til EUD. Vi har derfor valgt at tilbyde disse en mulighed for opkvalificering og bruge en del af deres ophold til at blive bedre i dansk/matematik. Der har været oprettet flere dansk og matematik hold. I samarbejde med Københavns tekniske skole, har der været afprøvet et særligt “bygge matematik hold” med rimelig succes. Der arbejdes videre med at tilrette forløbet ud fra de foreløbige erfaringer.

De skærpede adgangskrav til EUD har ikke gjort det nemmere for de af vores unge, som har flere forskellige udfordringer. Der er store forventninger om at vi tager hånd om de unge, som starter hos os. For at kunne leve op til de forventninger, har vi bl.a. tilført skolens vejledning flere ressourcer. Med denne tilgang vil skolen også fremadrettet bedre være i stand til at kunne løse de mangfoldige opgaver, som vi ser blandt de mange unge som søger skolens forskellige tilbud.

Skolen deltager desuden i flere projekter, hvor målet er i højere grad er deltagelse i fællesskaber og styrkelse af relationer og personlige kompetencer. Vores erfaring er, at den del er mindst lige så for gennemførelse af en uddannelse eller for at indgå i samarbejdet på en arbejdsplads.

Og ikke mindst: Vi har et godt og tæt samarbejde med de omkringliggende ungdomsuddannelser, UU centre og kommuner, – en væsentlig forudsætning for at vi kan hjælpe mange af de unge godt på vej i deres næste forløb.

Venlig hilsen

Jan Wessel

Vejleder

Direkte tlf: 2835 1729